Domicil for Danmarks Sportsfiskerforbund
Bygherre
Danmarks Sportsfisker Forbund
Beliggenhed
Vingsted
År
2010
Størrelse
400 m²
Konkurrence
2. placering
Team
Metin Aydin
Leif Chr. Johannsen
Set fra ankomstsiden fremstår huset som en transparent og bølgende skulptur – en metafor på vand. Bygningen er placeret længst mod øst på grunden i henhold til lokalplanen, hvorved der sikres mest muligt udsyn til åen og skovbevoksningen nord for engarealet samt mindst mulig skygge i dagtimerne på opholdarealet ud for bygningen.
Opholdsarealet etableres med borde og bænke, der både kan benyttes af personale og gæster samt af gående og cyklister, som ankommer til Vingstedområdet via Bindeballestien.
Huset har en høj grad af gennemsigtighed og vil blive gennemlyst over en øst-vestlig akse. Indvendigt afgrænses kontorarealerne ud mod foyer/fællesareal af Deko glasvægge og der er således en høj visuel sammenhæng mellem bygningens enkelte afsnit.
Det store sammenhængende fællesareal vil udover at fungere som korridor og fordelingsgang også have karakter af et stort rum til formidling. Mellem søjlerne vil der således kunne ophænges plancher og lignende.
Bygningen har et samlet bruttoetageareal på 400 m² fordelt på to etager. En fremtidig udvidelse på op til 133 m² vil kunne etableres på 1. salside 6).
Der anlægges ialt 8 P-pladser indenfor byggefeltet, heraf én som handicap P-plads.
Huset tænkes i videst muligt omfang, hvor det er naturligt og muligt inden for økonomiens rammer, opført i naturlige, miljøvenlige og sunde materialer. Herved opnås et behageligt og imødekommende hus med en høj grad af komfort.
Huset opføres med en østvendt ryg i blådæmpede kulbrændte mursten og gennembrydes af trævolumener, der rummer kontorer, køkken og lager. Træfacaderne opsættes som listebeklædning med tre forskellige dimensioner i vilkårligt forbandt. Tagene på disse trævolumener etableres med fladt tagpaptag, skrå tage i præpatineret zink.
Indvendigt fremstår vægge mod foyerområdet i tegl. Øvrige indvendige vægge som gipsvægge. Gulve i massive planker, lyst træ. Lofter som lys fin træbeton, der udover at være et naturmateriale også fungerer lyddæmpende.








