Ombygning af administration
Bygherre
De Danske Skytteforeninger
Beliggenhed
Vingsted
År
2011
Størrelse
470 m²
Team
Leif Chr. Johannsen
Metin Aydin
Lene Møss Pedersen
Samarbejdsparter
Aage Jensen rådg. ing.
For de Danske Skytteforeninger beliggende i skovklædt terræn ved Vejle Ådal har tegnestuen udført nybyggeri af butik og kontorer, samt ombygning af eksisterende administration, mødelokaler og derudover forestået en partiel facaderenovering.
Det bestående bygningsværk har en meget karakteristisk fremtoning og det har en bærende idé, at begrænse tilføjelsen af nye arkitektoniske elementer og istedet indordne sig i den eksisterende bygningsmasse.
Huset har grundet sin anvendelse et højt sikringsniveau, således våben, ammunition og andet udstyr kun når ud til personer med lovlig hjemmel. Således er der blandt andet et stort våben og ammunitionsdepot med særligt forstærkede vægge og låsemekanismer.
Robuste og gedigne materialer er gennemgående i både den ombyggede administration samt butiksarealet, og således er det nye butiksområde fuldmuret, og der er blandt andet lagt mahogni gulve, og værn er udført i rustfrit stål og glas.



