Loading
Højbjerg Arkitekt og Ingeniørkontor
  • Forside
  • Om os
  • Ydelser
  • Referencer
  • Nyheder
  • Kontakt
  • Søg

Idrætshal i Hadbjerg

Bygherre
Favrskov Kommune

Beliggenhed
Hadbjerg

År
2008

Størrelse
1.542 m²

Team
Metin Aydin
Jacob Hytte Nederby
Troels Olesen
Oleg Emelianov

Med sin placering på toppen af bakken bliver den foreslåede hal et nyt aktivt center i Hadbjerg. Området fungerer i dag som en grøn byfælled der grænser op til et parcelhuskvarter på den ene side og til Hadbjerg skole på den anden. Den nye hal placeres i den nordligste del af det område der er udlagt til byggeriet. Derved skabes der størst mulig afstand til de omkringliggende bygninger således at det visuelle skalaspring mellem hal og øvrige bygninger bliver mindst mulig.

Foran bygningen mod syd, udlægges et område til parkering. Hallens indgangsside åbner sig, med sin transparente glasfacade i stueetagen, op mod skolen, boldbanerne og byens fælled.

Ved ankomsten til bygningen vil man opleve glasfacaden som et lysende bånd der byder velkommen og samtidigt synliggør aktiviteterne inde i hallen. Mod nord er facaden brudt op med nogle højtsiddende store vinduer, der giver et ensartet lys i løbet af dagen.

Bygningen er tænkt som én stor hal, der evt. kan inddeles i tre lige store dele med hejsefoldevægge. Inde i hallen placeres en lang boks der i stueetagen indeholder omklædning, toiletter og depotrum. Fra stueetagen fører tre trapper op på 1. salen der indeholder mødelokale, café og tre disponible rum. Disse rum kan bruges til billard, dart eller som foreningslokaler. Lokalerne forbindes via små gangbroer og kan lukkes af ved hjælp af skydedøre. Fra samtlige rum er der kig ned i hallen. Fra mødelokalet er der dog også udsigt udover byfælleden og det bagvedliggende landskab. På siden af boksen er der mulighed for placering af tilskuerpladser. Øverst oppe mellem 1.sals loft og bygningens tag bliver der plads til føring af installationer.

Den lange boks placeres således at hallen deles i en aktivitetszone og en ankomst- / transitzone. På denne måde bliver det muligt at holde aktiviteterne i hallen adskilt fra trafikken til og fra omklædning, møderum osv. Samtidigt bliver der muligt at skabe tre separate passager til hallen, der kan fungere uafhængigt af hinanden når salen deles op.

Kontakt

Højbjerg Arkitekt og Ingeniørkontor
Holmevej 180
8270 Højbjerg

T (+45) 62 61 39 00
E ma@haik.dk

Åbningstider

Man-Tor 08:00-16:00
Fre 08:00-13:00
Lør-søn Lukket

Forretningsbetingelser
Persondatapolitik

Følg os

  • LinkedIn
  • Facebook
Scroll to top