Moské og Islamisk Kulturcenter
Bygherre
Forbundet af Islamiske Foreninger
Beliggenhed
Gellerup, Aarhus
År
2014
Størrelse
3.000 m²
Team
Metin Aydin
Karolina Nesterowicz
Byggeriet skal realiseres i det vestlige Aarhus inden for den såkaldte Helhedsplan. Bygningskomplekset skal danne en værdig ramme om brugernes religiøse praksis såvel som fungere som kulturhus med tilhørende formidlingsfunktioner, lokaler til foreningsaktiviter med videre.
Bygningen opføres i 2 etager med tilhørende P-kælder med en kuppel der på sit højeste sted er mere end 10 meter over gulvniveau. Kuplen har en diameter på 14 meter, og minareten bliver 24 meter høj.
Facaden er en dobbelt konstruktion med facaden inderst og en laserskåret metalbeklædning yderst. Beklædningen gør bygningen let og luftig, trods facaden, der grundet brugernes brug for andægtig ro og fordybelse fremstår lukket.
Huset er tiltænkt brugere med mange forskellige etniske og kulturelle rødder. Bygningen henter derfor sin inspiration fra vidt forskellige egne af verden, herunder Andalusien samt Nord- og Vestafrika, Tyrkiet, Mellemøsten og Centralasien, som transformeres til en dansk-nordisk arkitektur der kan placeres naturligt i sin nutidige kontekst.








