Ødsted Sognehus
Bygherre
Ødsted Sogns menighedsråd
Beliggenhed
Ødsted, Vejle
År
2017
Størrelse
401 m²
Team
Metin Aydin
Steen Skrivergaard
Ole Sand Petersen
Samarbejdsparter
Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S
Johannsen Arkitekter ApS
Det nye sognehus er opført nær kirken, umiddelbart nordvest herfor på et svagt opad skrånende terræn.
Med sin lave profil underlægger huset sig kirken uden at være gemt af vejen. Den primære ankomst til sognehuset foregår ad Vesterbyvej fra øst og således er hovedindgangen placeret med stor synlighed i ankomstfacaden mod øst.
Kirken og sognehuset forbindes ad vifteformet sti der fra hovedindgangen peger over mod kirken og indgangen til kirkegården.
Materieloplag etableres ved eksisterende graverhus, delvist skjult bag terræn og beplantning. Det nuværende kapel nedlægges, og genopføres tilnærmelsesvist identisk i det ydre, og indrettes som maskinhus og graverværksted. Graverkontor samt omklædning og bad etableres i selve sognehuset.
Store glaspartier giver panorama-udsigt mod syd og gode dagslys-forhold. Foran de store glaspartier opsættes rammer med vandrette lameller i pulverlakeret stål (farve sort) som solafskærmning, betjenes manuelt.
Huset ventileres mekanisk i sal og møderum samt på toiletter, og i køkken. Det er endvidere tanken, at beplantningen vest for huset skal bidrage til at begrænse varmeindstrålingen. Ovenlys i foyer etableres på den nordvendte tagflade.
Mod nord er vendt de sekundære funktioner depot, arkiv / kopi, toiletter, samt kontor og møderum. Møderum og sal er delt med skydevæg og ved sammenlægning af de to rum gennemlyses dette fra syd til nord.
Rundt om huset anlægges sti i chausestensbelægning. Niveauforskelle optages af en amfiscene som benyttes til udendørs undervisning og andre arrangementer.












